Caspar Neher

Caspar Neher, egl. Rudolf Ludwig Caspar Neher, 1897-1962, tysk scenograf. Caspar Neher, der var søn af en lærer i Augsburg, blev skolekammerat og ungdomsven med Bertolt Brecht.

Efter deltagelse i 1. verdenskrig blev han med afsæt i 1920'ernes tyske ekspressionistiske teater forløseren af Brechts episk-politiske teaterunivers, først i München, siden i Berlin. Han eksperimenterede med miljøet gennem montageprægede scenebilleder i streg, farve, opbygning og projektion. Han stod for kostumer og scenografi til den legendariske premiere på Dreigroschenoper (1928, Laser og Pjalter) og fulgte Brecht frem til det kommunistiske agitationsstykke Die Mutter efter Maxim Gorkij (1932), som jævnligt blev forbudt af politiet.

Alligevel havde han ingen planer om at forlade Tyskland efter Adolf Hitlers magtovertagelse. Da han i juni 1933 i Paris deltog i opsætningen af Brechts og Kurt Weills ballet Die sieben Todsünden, kom han i modvind efter hjemkomsten og blev henvist til mere perifere opgaver, men fra 1937 blev han af Heinz Hilpert ansat som fast scenograf på Deutsches Theater i Berlin.

Parallelt lavede Caspar Neher musikteater, både som librettisk og scenograf, sammen med komponisten Rudolf Wagner-Régeny. I 1947 genoptog han i Schweiz samarbejdet med Brecht, som han fulgte til Østberlin, hvor han bl.a. stod for Puntila (1949), genopsætningen af Die Mutter (1950) og – efter et længere interval – Leben des Galilei (1957).

Selv om hans biografi er uløseligt knyttet til Brecht, arbejdede Caspar Neher lige fra 1920'erne sammen med andre betydelige teater- og operafolk af vidt forskellig politisk og dramaturgisk observans og regnes som en af 1900-tallets betydeligste scenografer i hele det tysksprogede område.