Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Christian Arhoff

Oprindelig forfatter EHvi Seneste forfatter keuner

Christian Arhoff, 1893-1973, dansk skuespiller. Arhoff debuterede 1917 i Odense og fik gennembrud som komiker i begyndelsen af 1920'erne som Storm P.s makker i parret Storm og Stille. Ordgentagelser og pudsige talemåder kendetegnede hans barokke stil. Fra 1930'erne var han meget benyttet både i revy og film. Uden på nogen måde at have været politisk aktiv blev han i 1945 afsløret som tidligere medlem af DNSAP, hvilket førte til en øjeblikkelig boykot. I 1949 kunne han dog vende tilbage til sit sædvanlige rollefag, som han fastholdt til få år før sin død.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik Hvidt: Christian Arhoff i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 26. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=40018