Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Carl Erik Sørensen

Oprindelig forfatter EHvi Seneste forfatter Redaktionen

Carl Erik Sørensen, f. 1954, dansk revyforfatter. Sørensen er uddannet cand.mag. og har virket som matematiklærer. I gymnasietiden skrev han tekster til skolekomedier, og det førte videre til først Studenterrevyen i midten af 1970'erne og derpå den professionelle revy. Sørensen er en af de flittigste og mest begavede tekstleverandører og har skrevet til næsten alle revyer i Danmark. Hans krasse tekster og eminente fornemmelse for rim har været med til at skabe Cirkusrevyens succes gennem årene med bl.a. Poul Nyrup Rasmussen-monologerne til Ulf Pilgaard (fra midten af 1990'erne), og han mestrer den politisk-satiriske vise som fx om færingerne og de danske tilskud i Vi vil bare ha' (1998). Sørensen er flittig leverandør til tv og var manden bag Flemming og Berit-episoderne (TV 2, 1988 og 1994), hvor en underliggende smerte og desperation satte humoren i relief.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik Hvidt: Carl Erik Sørensen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=169023