Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Punch & Judy

Oprindelig forfatter Holm Seneste forfatter Redaktionen

Punch & Judy, engelske handskedukker, som svarer til Mester Jakel-teatret. Pulcinella eller Punchinello kendes fra 1600-t.s England som trådmarionet, snart under navnet Punch. I 1800-t. fik hans kone navnet Judy, og figurerne blev hovedpersonerne i folkelige handskedukkespil, hvis handling går ud på, at Punch smider parrets barn ud og dernæst kommer i karambolage med diverse personer, herunder bødlen og Djævlen, som han besejrer i grovkornede tæskescener. Spillene om den ukuelige overlever ses i vor tid mest som børneunderholdning.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bent Holm: Punch & Judy i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=147076