• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

pantomime

Oprindelige forfattere APK og Rask Seneste forfatter Redaktionen

Pantomime. Scene fra Harlekin Skelet på Pantomimeteatret i Tivoli med Karl Heinz Schneider som Kassander og Tommy Edwardsen som Harlekin. Fotografi fra 1990'erne.

Pantomime. Scene fra Harlekin Skelet på Pantomimeteatret i Tivoli med Karl Heinz Schneider som Kassander og Tommy Edwardsen som Harlekin. Fotografi fra 1990'erne.

pantomime, mimisk gengivelse af dramatisk handling, ofte karakteriseret ved et egentligt formaliseret tegnsprog, som er beslægtet med ballet.

Pantomimespillere kendtes allerede i den klassiske oldtid. Som datidens skuespillere bar de masker, men med lukket mund. Genren var også kendt i renæssancen, hvor den optrådte som muntre intermezzi i den højtidelige opera (opera seria).

De italienske maskeskuespillere på de parisiske markeder fik i årene omkring 1700 forbud mod at opføre komedier. De udviklede herefter diverse former, som lagde vægten på det pantomimiske. På scener i London ændrede det oprindelige fransk-italienske markedsspil efterhånden karakter.

Annonce

John Rich (ca. 1682-1761) var på Lincoln's Inn Fields Theatre foregangsmanden inden for den pantomimiske harlekinade; her forvandledes den grove tjenerfigur Harlekin til den balletdansende Harlekin, der kendes fra Pantomimeteatret i Tivoli.På Théâtre des Funambules i Paris gav Jean-Gaspard Deburau Pjerrotfiguren en melankolsk poesi.

Ordet pantomime kommer af pan(to)- og afledning af græsk mimos, se mime.

Genren fik også en speciel engelsk udløber, pantomimen som fantasifuld juleunderholdning.

I 1900-t. inspireredes to store scenepersonligheder af pantomimen, skuespilleren Jean Louis Barrault, som det kan ses i filmen Les Enfants du paradis (1945, Paradisets Børn), og mimeren Marcel Marceau udviklede sit eget mimiske rekvisitløse univers med afsæt i den klassiske pantomime.

Se også kropssprog.

Pantomimeteatret i Tivoli

Fra omkring 1800 har der i Danmark været en ubrudt pantomimetradition, bragt til landet af italieneren Pasquale Casorti og englænderen James Price (1761-1805).

Pantomimeteatret rekrutterede fra tidens morskabsteatre på Vesterbro og Nørrebro både instruktører og den første Pjerrot, Niels Henrik Volkersen.

Det første pantomimeteater i Tivoli fra 1843 var bygget i tyrkisk stil. Her opførtes pantomimer og cirkusnumre. Påfugleteatret i kinesisk stil opførtes i 1874 af Vilhelm Dahlerup og Ove Petersen. Det var oprindelig tænkt som en spøg, men blev hurtigt en af Tivolis største attraktioner. Teatrets fortæppe er udformet som en påfugl, hvis hale yndefuldt slås ned til siderne, mens kroppen sænkes i gulvet, når forestillingen begynder.

Scenen måler 7×9 m og er en barokscene med skråt gulv. Kulisserne er malede bagtæpper og sætstykker, som på elegant og hurtig vis skiftes for åbent tæppe. Man anvender kun de mest nødvendige møbler og rekvisitter.

Repertoiret består af traditionelle pantomimer suppleret med nye, bygget over genrens form. Den klassiske handling går ud på, at Harlekin gør kur til Kassanders datter, Kolumbine, som faderen ønsker forenet med en latterlig bejler. Gennem flugt, genvordigheder, trylleri og forvandlinger forenes de elskende til sidst.

Traditionen er overleveret mundtligt på basis af korte scenarier. Paul Huld (1885-1969), som var teatrets balletmester fra 1911 og leder 1931-55, forkortede og moderniserede mange af pantomimerne, og den oprindelige commedia dell'arte-akrobatik og Volkersens Pjerrotfigur blev blandet op med August Bournonvilles romantiske bevægelsessprog. Det har givet pantomimerne i Tivoli et mere balletagtigt præg end genrens oprindelige, frie fantastik.

I 2001 fik Pantomimeteatret Claus Hjort (f. 1960) som kunstnerisk leder. Han har iværksat nyindstudering af de klassiske pantomimer; to nye balletpantomimer baseret på H.C. Andersens eventyrverden Kærlighed i skarnkassen (2001) og Tommelise (2005) begge med scenografi af dronning Margrethe 2. og koreografi af Dinna Bjørn; samt et helt nyt tiltag med jazzet dans fra musicals.

Pantomimeteatret er efter 2001 blevet renoveret for 6,5 mio. kr., indvendigt med nyt scenegulv, udvendigt med opmalning, kobberbelægning (4 t.) og forgyldning med 22.000 ark bladguld.

Se også commedia dell'arte, Harlekin, Kassander, Kolumbine og Pjerrot.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Annemette Poulsen Karpen, Elin Rask: pantomime i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. september 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=138280