Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Zangenbergs Teater

Oprindelig forfatter HLyd Seneste forfatter Redaktionen

Zangenbergs Teater, lille storbyteater i Københavns Kommune, grundlagt som turnerende børneteater i 1969 af skuespiller Jan Zangenberg (1927-92). Det blev etableret stationært 1973 i Taastrup og 1978-2006 med spillested i vintermånederne i Tivolis Vise Vers Hus. 2006 flyttede teatret til nye lokaler i Pilestræde i København. Siden 1992 er teatret ledet af Jan Zangenbergs børn, Henrik Zangenberg (f. 1959) og, i de første år, Pernille Zangenberg (f. 1961). Repertoiret var i begyndelsen baseret på kendte historier og børnebøger af bl.a. Ole Lund Kirkegaard, men har siden begyndelsen af 1990'erne mest bestået af nyskrevet dramatik, gerne i eventyragtig og fabulerende form, fx Kim Fupz Aakesons Den grusomme jæger (2001) og Jesper B. Karlsens Rumrejsen (2008).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henrik Lyding: Zangenbergs Teater i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 1. april 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=183868