Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Turnus Teatret

Oprindelig forfatter BL-M Seneste forfatter Redaktionen

Turnus Teatret, dansk teatergruppe i København, stiftet i 1971 som amatørteatergruppe. Den blev i 1973 en professionel selvejende institution, som samme år fik spillested stillet til rådighed af Albertslund Kommune, hvor den 1981 blev egnsteater. Turnus Teatrets repertoire har haft tre hovedlinjer, som blev spillet både stationært og på turné: Et originalt børneteater, et voksenteater, der omfattede klassikere som Frank Wedekinds Vårbrud (1976) og Georg Büchners Woyzeck (1980), og visuelt anlagte, filmisk poetiske forestillinger som Søren Iversens Når ballet er forbi (1981), og endelig kabaret, fx Chick Show (1986), og den nyskabte genre Teatersport/impro-café. I 1992 flyttede Turnus Teatret til Huset i København, hvorfra den sidste egentlige teateraktivitet blev en turné med Den første verden (1993). Teatergruppen har derefter helliget sig den særlige impro-cafégenre Så hatten passer, kendt fra bl.a. tv.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bjørn Lense-Møller: Turnus Teatret i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=175305