Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Teatret Mariehønen

Oprindelig forfatter BL-M Seneste forfatter Redaktionen

Teatret Mariehønen, børne- og ungdomsteater i Randers, stiftet 1982 af skuespillerne Alex Østergaard Andersen (f. 1956) og Peter Westphael (f. 1963). Teatret havde indtil 2003 til huse i et gammel rebslageri, der blev revet ned, og er nu alene turnerende i ind- og udland. Leder siden 2000 er skuespiller Erik Viinberg (f. 1962). Teatret fik en betydningsfuld kunstnerisk impuls med sit samarbejde fra 1985 med instruktør og dramatiker Søren Skjold (f. 1952), der skabte forestillinger som Tøsedrengen (1992), Magtens labyrint (1995) og Prins Vat (2001). Mariehønen skiftede med sæsonen 2008-09 navn til Teatret NEO.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bjørn Lense-Møller: Teatret Mariehønen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. marts 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=170277