Teater Mungo Park. 2011.

.
Licens: Brukerspesifisert

Teater Mungo Park, egnsteater i Allerød, opkaldt efter den skotske læge og opdagelsesrejsende Mungo Park.

Teatret begyndte 1993 under Lars Kaalunds ledelse at spille i Dr. Dantes gamle teaterhus i Allerød; 1998-2005 under ledelse af skuespilleren Peter Reichhardt (f. 1967) og siden 2005 af dramatikeren Martin Lyngbo (f. 1973).

Det lille avantgardeteaters sal har 180 tilskuerpladser efter en ombygning i 2000. Det har været et vigtigt spille- og udviklingssted for unge teaterfolk med et repertoire af ny dramatik som Lars Kaalunds Egoisten (1994) og Peter Hugges (f. 1963) Dengse og Mørket (1998), af Hamlet indstuderet på én uge (1993) og af originale genoplivninger af Noel Coward (Privatliv, 1995, Design for Living, 1998).

Teatret har i begyndelsen af 2000-t. fortsat sin linje med vægt på ny dramatik, fx Line Knutzons Den luft andre indånder eller dem, som det er, at det er, dem er det (2001) og Guitaristerne (2005) samt Anna Bro og Martin Lyngbos Forstad (2005).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig