Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Røde Kro Teater

Oprindelige forfattere EHvi og Rask Seneste forfatter Redaktionen

Røde Kro Teater, teater på Amager, oprettet ca. 1880 i en træbygning ved kroen. Der var adgang fra Øresundsvej til teatret gennem en portal i maurisk stil. Carl Carlsen (1891-1965) var 1929-61 teatrets direktør. Repertoiret bestod af folkekomedier, farcer og sangspil samt om sommeren tillige revyer. Teatret lukkede 1961, og bygningen blev senere nedrevet ligesom den væsentlig ældre kro.

I 1988 rykkede artisten Charlie Kaye (f. 1934) ind i gymnastiksalen på den nedlagte Øresundsvejen Skole, hvor han indrettede Ny Røde Kro Teater. Repertoiret er i det gamle Røde Kro Teaters ånd.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik Hvidt, Elin Rask: Røde Kro Teater i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=153833