Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Københavns Internationale Teater

Oprindelige forfattere HLyd og MoDi Seneste forfatter Redaktionen

Københavns Internationale Teater, KIT, arrangør af festivaler og gæstespil med ny international scenekunst, stiftet i 1979 af Trevor Davies og Torben Schipper (f. 1949); i 1983 blev Schipper afløst af Lene Thiesen (f. 1947) frem til 1997. Som kulturel dynamo og inspirationsformidler har KIT udvidet den hjemlige horisont med nye eller fremmede tendenser inden for teater, performance, dans og verdensmusik, bl.a. Festival of Fools (1980-85), Det teatrale cirkus (siden 1987), Dancin' City (biennale 1990-96), Sommerscene (siden 1996), Dancin' World (2000-04) samt Images of Africa i 1991, 1993 og 1996. KIT, der finansieres via Kunstrådet og Københavns Kommune, er i de senere år ledet af Trevor Davies, H.C. Gimbel (f. 1965) og Katrien Verwilt (f. 1967).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henrik Lyding, Monna Dithmer: Københavns Internationale Teater i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 9. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=113261