Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Fredericia Teater

Oprindelig forfatter HLyd Seneste forfatter Redaktionen

Fredericia Teater, egnsteater i Fredericia siden 2003 med spillested i et teaterhus fra 1956 med ca. 600 pladser, der tog mod turnerende forestillinger. Byens ældste teater var fra 1838, ombygget 1883 og fulgt af et nybygget 1941, som blev ødelagt ved schalburgtage 1945. I 1997 begyndte man at egenproducere forestillinger, fortrinsvis musicals som fx Evita. Det Danske Musical Akademi, etableret 2000, fik til huse i teaterbygningen. Siden 2003 har Fredericia Teater opført musicals i tæt samarbejde med akademiet. Det indebærer, at de mindre roller spilles af elever fra akademiet, mens de bærende roller normalt besættes med navne udefra, suppleret med færdiguddannede fra akademiet. Egnsteatret har bl.a. opført Skatteøen, Spillemand på en tagryg, High School Musical og The Sound of Music.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henrik Lyding: Fredericia Teater i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 30. marts 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=79609