Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Artibus

Oprindelig forfatter BL-M Seneste forfatter Redaktionen

Artibus, opr. kollektivt ledet børneteater, som turnerede over hele landet. Teatret blev dannet i Ribe 1969 med udgangspunkt i et lokalt amatørdukketeater. Navnet kommer fra inskriptionen på Ribe Katedralskole "Litteris et Artibus".

I de første år kørte gruppen rundt i landet i ombyggede busser og fulgte bl.a. bogbussernes ruter; i 1979 indrettede man teatersal i en ombygget bogbus. Efter et mellemspil i Herning 1972-74 flyttede gruppen tilbage til Ribe, men siden 1980 har Spillehuset i København været base for Artibus' og andre gruppeteatres aktiviteter. Artibus har siden 1972 fået støtte af Teaterrådet.

Repertoiret udvikledes og besluttedes kollektivt, men har i en årrække ofte bygget på manuskripter af Kim Nørrevig. Forestillingerne tager altid udgangspunkt i børnenes verden, og de har i udstrakt grad forstået at behandle også meget følsomme emner. Teatret omdannedes 2001 til en selvejende institution med en bestyrelse og en ansat kunstnerisk ledelse. Artibus har siden 1972 været støttet af Teaterrådet og dets afløser, Kunstrådets scenekunstudvalg. Efter udmelding om reduktion af støtten besluttede teatret at lukke med udgangen af 2005.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bjørn Lense-Møller: Artibus i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 28. marts 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=40610