Ørkenens Sønner er en komikergruppe, der optræder som fezklædte, syngende herrelogebrødre. Gruppen har specialiseret sig i sketcher krydret med sjofle tekster, bl.a. i form af flerstemmig barbershopsang.

Medlemmerne af Ørkenens Sønner

Ørkenens Sønner. Foto: Søren Kuhn, 2008.

.

Gruppen består af karaktererne Omar Papa (Søren Pilmark), Khamel Ull-Zuut (Niels Olsen), Ali Bubbas Barkhahr (Asger Reher), Yassirfir Dosirfem (Henrik Koefoed) samt showets guitarist Oraklet (Ole Ousen (1942-2013), fra 2011 Troels Skovgaard (f. 1957)).

Historie

Inspirationen til Ørkenens Sønner stammer fra 1977, da Søren Pilmark og Asger Reher gik på Skuespillerskolen ved Aarhus Teater. Her mødte de Anders Bircow og Preben Kristensen og dannede den lille sanggruppe Barbershop Harmony. Snart gik gruppens medlemmer hver til sit, og af resterne dannede Anders Bircow og Preben Kristensen sammen med Thomas Eje gruppen Linie 3.

Efter nogle år genoptog kollegerne fra Det Kongelige Teater, Flemming Enevold, Søren Pilmark, Henrik Koefoed og Asger Reher, idéen om en barbershopgruppe, og inspireret af Gøg og Gokke i filmen Sons of the Desert (1933) besluttede de at optræde iført smoking, skråbånd og fez. Konceptet blev første gang afprøvet i 1991 i et kortere show på Allégade 10 i København.

Shows

Ørkenens Sønner
Ørkenens Sønner. Foto fra 2011.
Ørkenens Sønner
Af /Her Og Nu/Ritzau Scanpix.

I 1994 blev showet Ørkenens Sønner opført på Bellevue Teatret med en udskiftning i den oprindelige gruppe, idet Flemming Enevolds rolle som Lyb Nuteh Ibrahim blev erstattet af Niels Olsens Khamel Ull-Zuut. Siden har de syngende logebrødre underholdt med en lang række Ørkenens Sønner-shows:

  • Gå aldrig tilbage til en fuser (1997)
  • En storm i et glas vand (2001)
  • Et skud i tågen (2004)
  • En sang fra de varme lande (2007)
  • Varm luft i Canal Grande (2011)
  • Een gang til for prins Knud (2015)
  • En fez i en hornlygte (2019)
  • Fingeren på pølsen (2023)

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig