Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Østre Gasværk Teater

Oprindelig forfatter Rask Seneste forfatter Redaktionen

Østre Gasværk Teater.

Østre Gasværk Teater.

Østre Gasværk Teater, teater i København indrettet i Østre Gasværks runde gasbeholder fra 1881, tegnet af Martin Nyrop.

En initiativgruppe omkring teaterdirektør Morten Grunwald så beholderens muligheder og virkeliggjorde tidens tanker om det åbne teater som fremført siden 1960'erne af bl.a. Peter Brook.

Østre Gasværk åbnede som teater i 1986 med En skærsommernatsdrøm, skabt specielt til rummet. Teatret, der har 812 pladser, blev 1991 associeret og fra 1999 fuldt producerende medlem af Det Storkøbenhavnske Teaterfællesskab.

Annonce

Morten Grunwald lagde som teatrets chef vægten på opførelser af musicals. Han afløstes i 1998 af Lars Kaalund, der satser på ny dansk dramatik og radikale klassikerbearbejdelser.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Elin Rask: Østre Gasværk Teater i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=185194