Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Rolf Heim

Oprindelig forfatter HLyd Seneste forfatter Redaktionen

Rolf Heim, f. 1961, schweizisk instruktør, bosat i Danmark. Han modstiller gerne i sine iscenesættelser den eksisterende tekst med et ekspressivt kropsligt udtryk, bl.a. i sit samarbejde med Claus Beck-Nielsen som medforfatter og instruktør på dennes projekt 20th Century Ghost med forestillingerne Andy Warhol – the 20th Century Ghost (1995), Balls and Rupies (1997) og Teaterslagteren (1999), men også i Strindbergs Frøken Julie (2005). Heim har siden 2002 siddet i ledelsen af Bådteatret, hvor han skabte de eksperimenterende tekstcollager Coconut (2003) og Mandela (2007). Med store opsætninger som Nick Cave Teaterkoncert (Aarhus Teater 2006) og Gasolin Teaterkoncert (Aalborg Teater 2008) er det lykkedes Heim på original vis at tilføre velkendt musikmateriale nye og overrumplende perspektiver.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henrik Lyding: Rolf Heim i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=89953