• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Morten Grunwald

Oprindelige forfattere HLyd og JeKis Seneste forfatter Redaktionen

Morten Grunwald (tv.) som Benny i en scene fra en Olsen Banden-film. I midten ses Ove Sprogøe som 
Egon, th. Poul Bundgaard som Kjeld.

Morten Grunwald (tv.) som Benny i en scene fra en Olsen Banden-film. I midten ses Ove Sprogøe som Egon, th. Poul Bundgaard som Kjeld.

Morten Grunwald, f. 1934, dansk teaterleder, sceneinstruktør og skuespiller; gift med Lily Weiding. Efter uddannelse på Odense Teater og Det Kongelige Teater brød Morten Grunwald igennem som Billy Løgneren i 1962 og gjorde sig bemærket i flere roller på Det Ny Teater midt i 1960'erne (Dagens ret, 1965, Bal i den borgerlige, 1966).

Sin egentlige popularitet vandt han dog på filmen Fem mand og Rosa (1964), Frede-filmene (1965-66) og som Benny i hele rækken af Olsen Banden-film (1968-81 samt 1998) .

Morten Grunwald oprettede og ledede Bristol Teatret 1971-80, hvor han spillede et overvejende moderne repertoire, og hvor han selv virkede som iscenesætter og i enkelte tilfælde som skuespiller. Han udvidede denne linje som direktør for Betty Nansen Teatret 1980-92, hvor han koncentrerede sig om den nye engelske og amerikanske dramatik, men også spillede klassikere som Molière, Holberg, Tjekhov og Kaj Munk.

Annonce

Både her og på Bristol Teatret interesserede han sig specielt for Samuel Becketts skuespil. Fra 1977 var han primus motor i arbejdet for at udnytte og ombygge Østre Gasværk til teater; i 1986 flyttede han sin Betty Nansen-produktion af En Skærsommernatsdrøm derud og åbnede dørene for Peter Brook-gæstespillene Carmen (1983) og Mahabharata (1988). Han var 1989-98 direktør for Østre Gasværk Teater, hvor han bl.a. iscenesatte store produktioner som musicalerne Les Misérables (1992-93) og Atlantis (1994-95).

2001-03 var Morten Grunwald ansat som filmkonsulent ved Det Danske Filminstitut. Siden da har han arbejdet som teaterinstruktør. Sammen med journalisten Samuel Rachlin skrev han erindringsbogen Kort tid. Blå mærker og gyldne øjeblikke (2005).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henrik Lyding, Jens Kistrup: Morten Grunwald i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 9. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=86228

    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Morten Grunwald Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik