Faktaboks

Maria Stenz
Født
16. august 1940, Gentofte
Maria Stenz
Maria Stenz fotograferet i 2003.
Maria Stenz
Af /Politiken/Ritzau Scanpix.

Maria Stenz er en dansk skuespiller, sanger og teaterleder. Maria Stenz begyndte som skuespiller på børneteatret Det Lille Teater i 1968 og spillede i 1970'erne og 1980'erne en lang række børneforestillinger her.

Teater- og sangkarriere

Stenz havde en kort, men succesrig sangkarriere på Dansktoppen med bl.a. Hvor er alle drømmene, du drømte? Fra midten af 1970'erne har hun desuden medvirket i voksenforestillinger på bl.a. Bådteatret og Hvidovre Teater samt 1980-1992 i en række cabaretter på Caféteatret.

Maria Stenz har ofte kombineret teater og sang, bl.a. som kromutter i musicalen Les Misérables (Østre Gasværk Teater, 1993) og tjenestepigen i Andy Papes opera Leonora Christine (Den Anden Opera, 1998).

Leder af Teatret ved Sorte Hest

Siden 1989 har Stenz været leder af Teatret ved Sorte Hest, hvor hun ofte har programsat og selv medvirket i ny dramatik, bl.a. som den forsmåede datter i Jonas Gardells Isbjørnene (1996), den hellig-forurettede søster i Lotte Tarps For enden af universet ligger der en døgnkiosk (2001) og den afdankede skuespillerinde i Henrik Prips Englehud (2003).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig