Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Kirsten Dehlholm

Oprindelig forfatter MoDi Seneste forfatter Redaktionen

Kirsten Dehlholm, f. 1945, dansk instruktør og teaterleder, uddannet som tekstilkunstner ved Kunsthåndværkerskolen 1966-69. Kirsten Dehlholm var i 1977 medstifter af Billedstofteater og dannede i 1985 teatret Hotel Pro Forma.

Hendes billedkunstneriske udgangspunkt og sans for rum, som hun her udviklede i samspil med arkitekter, forfattere og komponister, placerer hende, også internationalt, som en særegen fornyer af teatrets sceniske sprog.

Kirsten Dehlholm modtog i 2013 Thorvaldsens Medalje.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Monna Dithmer: Kirsten Dehlholm i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=62519