Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Karen Marie Løwert

Oprindelig forfatter JeKis Seneste forfatter Redaktionen

Karen Marie Løwert, 27.1.1914-4.2.2002, dansk skuespiller og teaterleder, søster til Lis Løwert. Efter sin debut som skuespiller 1933 var Karen Marie Løwert knyttet til forskellige teatre, bl.a. Allé-Scenen 1952-59.

Som chef 1960-65 gjorde hun Aalborg Teater til den førende landsdelsscene med et dristigt, moderne repertoire som Bertolt Brechts Mutter Courage (1961), Den kaukasiske kridtcirkel (1963) og Svejk i anden verdenskrig (1965), Max Frischs Andorra (1962) og Arrabals Automobilkirkegården (1965).

Som chef for Det Ny Scala 1966-81 spillede Karen Marie Løwert efterhånden et let og underholdningspræget repertoire.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens Kistrup: Karen Marie Løwert i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=119964