Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Tina Gylling Mortensen

Oprindelig forfatter HLyd Seneste forfatter Redaktionen

Tina Gylling Mortensen, f. 1956, dansk skuespiller; medstifter af Mammutteatret i 1983, hvor hun siden har siddet i ledelsen og spillet en række markante roller.

Med sit specielle talent for frodige, ofte lidt groteske eller brusende vulgære kvindeskikkelser spænder Tina Gylling Mortensen over både det komiske og det retfærdigt indignerede, hvad enten det gælder en kvinde af folket som i Trainspotting (1999) eller en overklasseprimadonna som i Nicolas Bros teatersatire Stolthed er kolossal (2005, begge Mammutteatret).

Siden 2002 har hun også været tilknyttet Det Kongelige Teater, bl.a. i dramatiseringen af Leif PandurosFarvel, Thomas (2002), Beaumarchais' Figaros Bryllup (2005) og BrechtsDen kaukasiske kridtcirkel (2006).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henrik Lyding: Tina Gylling Mortensen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=127721