Faktaboks

Sonja Richter
Født
4. januar 1974, Esbjerg
Sonja Richter
Sonja Richter fotograferet i 2016.
Sonja Richter
Af /Ritzau Scanpix.

Sonja Richter er en dansk skuespiller. Med sin blanding af hårdkogthed og skrøbelighed har Sonja Richter hurtigt efter uddannelsen på Odense Teater i 1999 placeret sig som en af dansk teater og films interessante skuespillere.

Sonja Richters karriere

Hun har spillet Ofelia i Hamlet (Odense Teater 1999), Solveig i Peer Gynt (Det Kongelige Teater 2001), Maria Magdalena i Jesus Christ Superstar (Østre Gasværk Teater 2002) og den troværdigt renfærdige titelrolle i Anouilhs Antigone (Det Kongelige Teater 2003) samt flere narkoman- og misbrugstyper i Ole Bornedals Himlen (Aveny-T 2004), Margareta Garpes Limbo (2004-05) og Hedda Gabler i Hedda (2006, begge Betty Nansen Teatret).

Film- og tv-roller

På film bl.a. kokken Cæcilie i Susanne Biers Elsker dig for evigt (2002), sygeplejersken Anna i Erik Clausens Villa Paranoia (2004), den indsatte Marion i Annette K. Olesens Forbrydelser (2004) og titelrollen i Hans Fabian Wullenwebers (f. 1967) gyser Cecilie (2007).

Sonja Richter, der havde haft en central rolle i Per Flys tv-føljeton Forestillinger (2007), fik titelrollen i hans erotiske filmdrama Kvinden der drømte om en mand (2010).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig