Faktaboks

Preben Kaas
Født
30. marts 1930
Død
27. marts 1981

Preben Kaas var en dansk skuespiller, teaterdirektør og forfatter. Han var far til Nikolaj Lie Kaas og fra 1977 gift med Lisbet Dahl. I 1955 blev Preben Kaas "Årets revyfund", og året efter kom han til Cirkusrevyen.

Preben Kaas dannede 1961-1966 par med Jørgen RygABC Teatret, hvor Ryg blandede en vis form for elegance med melankoli, mens Kaas' gøglerhumor stod for den mere favnende og kontante folkelighed. Han blev flittigt benyttet i film, blandt andet Soldaterkammerater-filmene (1958-1968).

Kaas var 1965-1967 direktør for ABC Teatret og 1971-1977 for Cirkusrevyen. I egenskab af tekstforfatter skrev han nogle af de bedste numre til Dirch Passer.

Preben Kaas havde øre for jargon og kunne ramme en type helt perfekt, bedst med Noget farligt indeni til Lily Broberg i 1976, en præcis parodi på tidens forbudsmentalitet, vittigt turneret, frygtsomt og moralsk fordømmende på én gang.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig