Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Peder Holm Johansen

Oprindelig forfatter HLyd Seneste forfatter Redaktionen

Peder Holm Johansen, f. 1957, dansk skuespiller. Peder Holm Johansen udstråler i mange roller en maskulin jovialitet og ydmyghed, der ganske overrumplende eksploderer i vrede og aggression, fx som slavepiskeren Pozzo i BeckettsVi venter på GodotTeatret ved Sorte Hest 2007 og sjakalen Tabaqui i Alexander Mørk-Eidems (f. 1971) dramatisering af JunglebogenNørrebro Teater 2008.

Peder Holm Johansen var en del af ensemblet på Aarhus Teater 1982-93 og har siden været freelance i både klassiske og moderne roller, bl.a. i Erling JepsensSnefnugget og øjeæbletHusets Teater 1999, som Gregers Werle i IbsensVildandenRialto Teatret 2000 og i Dejan Dukovskis På den 2. sidePlan B Teater 2004.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henrik Lyding: Peder Holm Johansen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=101715