Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ole Westh-Madsen

Oprindelig forfatter BL-M Seneste forfatter Redaktionen

Ole Westh-Madsen, f. 1948, dansk skuespiller, der har spillet på mange scener i et rigt og gerne avangardistisk repertoire. Ole Westh-Madsen var 1992-2002 fastansat på Det KongeligeTeater og spillede i både dets klassiske og moderne forestillinger, fx ShakespearesKøbmanden i Venedig (1993), CalderónsLivet er en drøm (1994) og Howard BarkersScener fra en henrettelse (1996).

Westh-Madsen bevarer gerne i sit spil en distance til sine sceniske figurer, der fastholder dem som fremstillede, men stadig som passionerede i en "galskab", der ofte præger dem.

Derved bliver selv mindre roller tilført en større interesse end deres umiddelbare format. 2003 stiftede han Teatret Estrade og spillede Peter Laugesens soloforestilling Artur på genfærd på Entrescenen i Aarhus. Han har desuden medvirket i Nick Cave Teaterkoncerten (2006, Aarhus Teater), i Julie Thor Fryds Rum/Mur (2006, CaféTeatret) og i StrindbergsEt Drømmespil (2007, Betty Nansen Teatret).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bjørn Lense-Møller: Ole Westh-Madsen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=182417