• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ole Lemmeke

Oprindelige forfattere AFCh, BL-M og HLyd Seneste forfatter Redaktionen

Ole Lemmeke, f. 10.1.1959, dansk skuespiller. Ole Lemmeke har med sit karakteristiske ansigt en særlig udstråling af handlekraft, virilitet og sensibilitet.

Hans roller spænder fra teaterroller som Fernando Krapp i Fernando Krapp har skrevet et brev til mig (Husets Teater 1993) til performanceroller som Gunnar i Gudruns 4. sang (opført i en tørdok på Holmen 1996) og filmroller som Holger i De nøgne træer (1991).

Ole Lemmeke fik en personlig sejr som Dr. Meisner i Morten Henriksens film Magnetisørens femte vinter (1999) og har desuden spillet den biseksuelle Jonni i filmatiseringen af Kirsten ThorupsHimmel og Helvede (1988), B&W-arbejderen Lasse i Dagens Donna (1990) samt filminstruktøren i Asta Nielsen-filmen Afgrunden (2004).

Annonce

Ole Lemmeke har senere i sin teaterkarriere tilføjet en ironisk distance til sin maskulinitet, fx i rollen som oberst Vershinin i Anton Tjekhov/P.O. EnquistsSøstrene (Betty Nansen Teatret 2000) og som fotografen i Gerz FeigenbergsStrip (Hippodromen 2002), samt titelrollen i David Edgars (f. 1948) Albert SpeerAalborg Teater 2003.

Ole Lemmeke spiller mest i et moderne repertoire, fx på Det Kongelige Teater i Lars NorénsDetaljer, iscenesat af Bille August, og i Yasmina Rezas Liv x 3 (begge 2002), samt Christopher Hamptons Sabina S (2004), i 2003 på Østre Gasværk i Sergei Belbels At dø eller ikke dø, men også i klassikere som Frank WedekindsVårbrud (Mungo Park 2003) og Maksim Gorkijs Sommergæster (Betty Nansen Teatret 2004).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anne Middelboe Christensen, Bjørn Lense-Møller, Henrik Lyding: Ole Lemmeke i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=115803