Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Olaf Poulsen

Oprindelig forfatter Holm Seneste forfatter Redaktionen

Olaf Poulsens kropslige karakteristik var et af hans kendemærker; her som dansemesteren Miton i Léo Delibes og Edmond Gondinets syngespil Kongen har sagt det, som han spillede første gang 1877. I sin ungdom havde han små balletpartier.

Olaf Poulsens kropslige karakteristik var et af hans kendemærker; her som dansemesteren Miton i Léo Delibes og Edmond Gondinets syngespil Kongen har sagt det, som han spillede første gang 1877. I sin ungdom havde han små balletpartier.

Olaf Poulsen, 1849-1923, dansk skuespiller, sin tids førende komiker. Olaf Poulsen debuterede 1867 på Det Kongelige Teater som Jacob i Erasmus Montanus med halvbroderen Emil i titelrollen.

Olaf Poulsen var blevet skolet af Ludvig Phister og havde dermed gennemgået en mesterlære med rødder i 1700-tallet. Denne tekniske kunnen prægede særlig hans galleri af holbergske tjenere.

Via en frodig scenisk fantasi frigjorde han sig efterhånden fra Phisters prægning, fx som Harlekin i De Usynlige (1877). En afgørende indflydelse fik mødet med instruktøren William Bloch. Denne byggede flere af sine nytolkende Holberg-iscenesættelser op om Poulsen, der føjede sin udtryksteknik ind under de kunstneriske kriterier, som Blochs naturalistiske metode repræsenterede.

Annonce

I alt spillede Olaf Poulsen 34 roller i det holbergske repertoire, og i det øvrige danske klassiske repertoire blev fx hans Løjtnant von Buddinge (Genboerne, 1878), i stilen fra forgængeren Kristian Mantzius, legendarisk. I andre klassikere skabte han komiske monumenter af fx Shakespeares Rendegarn i En Skærsommernatsdrøm (1879) og Tobias Hikke i Helligtrekongersaften (1892). Men også i samtidsrepertoiret tegnede han et stort antal figurer, således gamle Ekdal i Vildanden (1885).

Poulsens forvandlingsevne var forbløffende, præget af en minutiøs karakteristik af rollens fysiske fremtræden, i en spænding mellem en renæssanceagtig frodighed og det naturalistiske krav om virkelighedstro figurtegning, mellem gøglersind og disciplin.

Ved sin afsked 1917 udnævntes Olaf Poulsen som den første scenekunstner til kommandør af de tre nordiske ridderordner.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bent Holm: Olaf Poulsen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 2. april 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=144680