Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Olaf Johannessen

Oprindelig forfatter BL-M Seneste forfatter Redaktionen

Olaf Johannessen, f. 1961, dansk skuespiller, søn af Eyðun Johannessen. Olaf Johannessen blev i 1980'erne ansat på Aarhus Teater, hvor han bl.a. spillede den unge Per i Henrik PontoppidansLykke-Per (1988, i tv 1989), titelrollen i Bernard-Marie Koltès' Roberto Zucco (1991) og Hamlet (1992).

I 1993 spillede han Osvald i Henrik IbsensGengangere, en rolle, han i 1999 igen spillede på Det Kongelige Teater, hvortil han var kommet i 1994.

Siden har Olaf Johannessen markeret sig i et moderne repertoire som Claus Beck-NielsensCi-vi-li-sa-tion (2000) og SartresUrene hænder (2001) på Det Kongelige Teater.

Annonce

Olaf Johannessens faste tilknytning til nationalscenen sluttede 2004. Allerede inden, men især derefter, har han på mindre scener, ved de roller han har valgt at spille, udviklet sit talent med træk af upålidelighed, farlighed og eksplosiv vrede, bl.a. i Mark RavenhillsKnivskarpe Polaroider (2000) og Richard Dressers Under bæltestedet (2005, begge på CaféTeatret), i StrindbergsPelikanen (Teatret ved Sorte Hest 2004), samt med destruktiv mani i monologen Historien om Dr. B over en fortælling af Stefan Zweig (Lone Star Productions 2005).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bjørn Lense-Møller: Olaf Johannessen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 29. marts 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=101677