Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Niels Anders Thorn

Oprindelig forfatter NDav Seneste forfatter Redaktionen

Niels Anders Thorn, f. 1956, dansk skuespiller. Efter uddannelse som skuespiller i Danmark og som danser i USA har Niels Anders Thorn siden 1984 medvirket i film, radio og tv og optrådt på de fleste københavnske teatre inkl. Det Kongelige Teater.

Niels Anders Thorn har især været engageret på de unge, grænsesøgende scener Mungo Park, Hotel Pro Forma, Dr. Dantes Aveny og Østre Gasværk, hvor han har skabt en række figurer, der i udtryk spænder fra det indadvendte over det barokke til det dæmoniske.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Nina Davidsen: Niels Anders Thorn i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 9. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=171783