Faktaboks

Nicolai Dahl Hamilton
Født
1976

Nicolai Dahl Hamilton er en dansk skuespiller. Nicolai Dahl Hamilton debuterede i 2002 på Det Kongelige Teater som desperat dramatiker i Noréns Detaljer og siden har været knyttet til teatret.

Hamiltons talent rummer både styrke og svaghed, der kan slå ud i det ynkelige, lurende og farlige, og både alvorligt og komisk har ført til fremstillingen af en række figurer besat af forskellige grader af vanvid.

Som eksempler på det mangesidige talent fremstår rollen som Demitrius i instruktøren Anders Paulins (f. 1963) version af Shakespeares En skærsommernatsdrøm, Otto Gross i Christopher Hamptons (f. 1946) Sabina S (begge 2004) og den erotiske snyltegæst i Aleksa Okanovics (f. 1973) to stykker om en dansk familie Diamond/Dust/Shoes og Modern Life (CaféTeatret, 2006 og 2008).

I 2008 medvirkede Nicolai Dahl Hamilton på Det Kongelige Teater i Jokum Rohdes Darwins testamente.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig