Faktaboks

Lulu Ziegler

Karen Margrete Maria Ziegler

Født
18. april 1903, Sorø
Død
14. november 1973, København
Lulu Ziegler
Lulu Ziegler. Portrætfoto 1934.
Af /Oslo Museum.
Licens: CC0 1.0

Lulu Ziegler var en dansk sanger, skuespiller og instruktør. Hun var gift med Per Knutzon, mor til Lars Knutzon og søster til Aase Ziegler.

Lulu Ziegler blev uddannet på Det Ny Teater. I ægteskabet med instruktøren Per Knutzon var hun en aktiv del af det kulturradikale kunstnermiljø.

Visesangeren Lulu Ziegler

Lulu Ziegler slog igennem som visesanger i 1933 med et sagligt, vibratoløst foredrag, stærkt præget af den tyske tone (Erich Kästner, Brecht, Weill) med tekster af bl.a. Jens August Schade og musik af Otto Mortensen m.fl.

Fra 1934 arbejdede hun direkte sammen med Bertolt Brecht og komponisten Hanns Eisler. Senere blev både hendes repertoire og foredrag mere præget af tidens danske populærmusik.

Instruktøren

Under besættelsen flygtede Lulu Ziegler til Sverige, hvor hun også fik et stort, trofast publikum. Hendes instruktørkarriere tog fart i Norge og Sverige, og herhjemme iscenesatte hun bl.a. den danske førsteopførelse af Cabaret (1968). Hun indspillede en række viser, bl.a. Ved kajen, Vildandens sang og Den sidste turist i Europa.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig