Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Lars Junggreen

Oprindelige forfattere BL-M og HBL Seneste forfatter Redaktionen

Lars Junggreen, f. 1945, dansk skuespiller og teaterpædagog. Siden 1970 har Lars Junggreen været tilknyttet Aarhus Teater, hvor han dels har været én af de førende skuespilkræfter, dels har virket som lærer og siden 1991-99 som rektor for dets skuespillerskole.

Lars Junggreen har hyppigt gæstespillet på andre teatre. Han er en af sin tids bedste maskeringskunstnere, hvilket han har udnyttet sammen med sin stærke indfølingsevne og sin sikre teknik i en lang række hovedroller i det klassiske og moderne repertoire.

Junggreens store klassiske roller tæller bl.a. hovedpersonen i Aarhus Teaters nyfortolkning af HolbergsDen politiske kandestøber (1997), Polonius i ShakespearesHamlet (Det Danske Teater 1999) og Vielgeschrey fra Den stundesløse i Grønnegårds Teatrets Absolut Holberg (2000).

Annonce

Aalborg Teater spillede han 2003 i BrechtsLaser og pjalter og var Shylock i Købmanden i Venedig. Parallelt hermed har han givet overbevisende udtryk for sit talents omfang i moderne dramatik, fx i ArrabalsArkitekten og kejseren (CaféTeatret 1977) og som digteren Rimbaud i Christopher HamptonsSkygger for solen (Alléscenen 1978).

I de senere år spiller Junggreen gerne på små scener, bl.a. Kevin Elyots Den dag jeg standsede op (Svalegangen 2000), i Dejan Dukovskis (f. 1969) Englesyn (Jomfru Ane Teatret 2000) og i Morti VizkisGray (CaféTeatret 2002).

Lars Junggreens iscenesættelser har et tilsvarende spænd fra fx et spektakulært, effektfuldt Rocky Horror Show på Aarhus Teater (1996) over Dickens-dramatiseringen Hard Times til en rørende venlig Elling på Svalegangen (2002-03).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bjørn Lense-Møller, Henrik Bering Liisberg: Lars Junggreen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=102431