Kristian Halken er en dansk skuespiller, der blev uddannet på Statens Teaterskole 1978-1981. I 1980'erne spillede Kristian Halken på Odense Teater et overvejende komisk repertoire.
Positionen som kejtet, sørgmunter komiker fastslog han yderligere, bl.a. som Henrik i Holbergs Maskerade på Grønnegårdsteatret (1991), i monologen Talking Heads og i farcen Hurtigt ind i varmen (begge 1993).
Gennembrud i det alvorlige karakterfag fik han med titelrollen i Strindbergs Gustav 3. på Aalborg Teater (1995), hvor det blev til flere klassiske roller, bl.a. Malvolio i Shakespeares Helligtrekongersaften (1998).
På mindre københavnske teatre har han med ny styrke spillet i det nyeste drama som fx Lars Noréns Drengene i skyggen (2000) og Dæmoner (2001), Erling Jepsens Snefnugget og øjeæblet (1999) og Nikoline Werdelins Mine to søstre (2001).
Kristian Halkens spil bæres ofte af en kropslig uro, der signalerer akavethed, modstand mod stillingtagen, forsøg på at undslippe pres, distraktion og rent klovneri. Han var således småkorrupt politiker i Spindoctor (2002), gal amerikansk general i Let's kick ass (2005, begge Nørrebro Teater), Polonius i Hamlet (Kronborg 2003), men også ægtemanden i dyb undren over sig selv i Geden – eller hvem er Sylvia? (Mungo Park 2004).
På film har Kristian Halken mest været brugt i biroller, indtil han i 2009 indgik i et umage, men vellykket makkerskab med Robert Hansen i Nikolaj Steens Oldboys.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.