Faktaboks

Karen Berg
Født
1906
Død
1995

Karen Berg var en dansk skuespiller. Hun var uddannet på balletskolen og siden elevskolen ved Det Kongelige Teater, hvor hun var ansat 1927-1978.

Karen Berg gled hurtigt ind i den klassiske komedietradition og fremstillede først Ludvig Holbergs Perniller, siden hans Magdeloner.

Karen Berg har givet liv til en lang række karakterroller og har ud over Det Kongelige Teater været tilknyttet Dansk Skolescene, friluftsscenerne i Dyrehaven og på Bellahøj samt radio og tv. I sidstnævnte vandt hun stor popularitet som tante Møhge i tv-serien Matador (1978-1981).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig