Faktaboks

Jørn Jeppesen
Født
1917
Død
1964

Jørn Jeppesen var en dansk skuespiller. Jørn Jeppesens stærke, robust følsomme talent udfoldede sig i 1940'erne og 1950'erne i Riddersalen, fx i William Saroyans Livet er jo dejligt (1943) og i Tennessee Williams' Flyvende sommer (1949), på Frederiksberg Teater, fx i Kirsebærhaven (1952), samt på Det Ny Teater, fx i Cant (1953) og Heksejagt (1954).

Fra 1955 og til sin død spillede han på Det Kongelige Teater og gjorde sig gældende såvel i det ældre som i det moderne repertoire, fx Lang dags rejse mod nat (1957) og Tre søstre (1961).

Jørn Jeppesens var meget benyttet på film, tv og radio.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig