Jørgen Reenberg

Jørgen Reenberg viste tidlig sit talent, fx som studenten i August Strindbergs Spøgelsessonaten (1948), Leander i Ludvig Holbergs De usynlige (1952) samt i titelrollerne i William Shakespeares Hamlet (1953) og Adam Oehlenschlägers Aladdin (1959). Men han udvidede efterhånden sit kunstneriske område mærkbart, ikke mindst ved sin komiske glanspræstation som admiralen i operetten Pinafore (1955) og sin gribende karakteristik af den debile Aston i Harold Pinters Gæsten (The Caretaker, 1962).

Side om side med Henning Moritzen blev Reenberg fra midten af 1960'erne sin generations store mandlige karakterfremstiller, i mange henseender Poul Reumerts åndsbeslægtede og arvtager. Det gjaldt hans roller i den holbergske komedie: Vielgeschrey i Den stundesløse (1967), Rosiflengius i Det lykkelige skibbrud (1974), Jeronimus i Maskarade (1985) og titelrollen i Don Ranudo (1997).

Han skabte nogle af sine bedste skikkelser hos Shakespeare og Molière, fx Malvolio i Helligtrekongersaften (1980), titelrollen i Kong Lear (1986), Shylock i Købmanden i Venedig (1993), titelrollen i Tartuffe (1989, på Betty Nansen Teatret) og Argan i Den indbildt syge (1992).

Jørgen Reenberg har kunnet ses som den klassiske forvandlingsskuespiller i tråd med traditionen; hans fantasifulde Mefistofeles i Johann Wolfgang Goethes Faust (1984) er et af mange eksempler. Nogle af sine største sejre vandt han dog hos den ny tids dramatikere, bl.a. som Lasca i Peter Barnes' Leonardos sidste nadver (1971) og Spooner i Harold Pinters Ingenmandsland (1988).

Ofte stærk og tydeliggørende i sine virkemidler var han i stand til at lade sine sceniske figurer spille på et meget stort register, fra det groteske til det rørende. Det viste han måske især som H.C. Andersen i Per Olov Enquists Fra regnormenes liv (1981).

Jørgen Reenberg optrådte desuden i radio og tv samt på film, fx i Tine (1964), Hærværk (1977) og Europa (1991).

I 2012 blev Jørgen Reenberg portrætteret af teateranmelderen Me Lund i biografien ... men voksen blev jeg aldrig.

• Dansk teater