Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jonatan Spang

Oprindelig forfatter BL-M Seneste forfatter Redaktionen

Jonatan Spang, Jonatan Spang Olsen, f. 1978, dansk skuespiller og stand-up-kunstner. Jonatan Spangs ungdommelighed, rappe replik og kropsligt urolige vitalitet placerer ham centralt i billedet af tidens ungdom, fx i Martin Lyngbo (f. 1973)/Anna Bros (f. 1980) Forstad (Mungo Park, 2005).

Spang har ved siden af sit teaterarbejde udviklet sig som stand-up-komiker; han vandt i 1999 DM i genren og turnerede 2004 på landsplan med Jan Gintberg.

Han har sammen med dramaturgen Kitte Wagner (f. 1968) på Betty Nansen Teatret udviklet en ny dramatisk form ved at forene eksisterende teater med stand-up i Dejan Dukovski (f. 1969)/Christian Lollikes sceneversion af Wim Wenders film Himlen over Berlin (Edison, 2005), Gynt over Ibsens drama (2005) og Købmanden efter Shakespeare (2007).

Annonce

2007 blev han og Kitte Wagner ledere af Nørrebro Teater bl.a. på baggrund af dette arbejde, som de har anvendt i en del af deres repertoire, fx En skærsommernatskomedie efter Shakespeare (2008).

Jonatan Spang spillefilmdebuterede i 2012 med fiaskoen Talenttyven.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bjørn Lense-Møller: Jonatan Spang i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=162782