• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jørgen Reenberg

Oprindelig forfatter JeKis Seneste forfatter Redaktionen

Jørgen Reenberg, f. 8.11.1927, dansk skuespiller, søn af Holger Reenberg. Jørgen Reenberg debuterede 1947 på Det Kongelige Teater, hvortil han siden har været knyttet, og hvor han har gennemgået en imponerende udvikling, fra de unge mænd i det ældre og nyere repertoire til de store komiske og tragiske karakterroller.

Jørgen Reenberg viste tidlig sit talent, fx som studenten i August StrindbergsSpøgelsessonaten (1948), Leander i Ludvig HolbergsDe usynlige (1952) samt i titelrollerne i William ShakespearesHamlet (1953) og Adam OehlenschlägersAladdin (1959). Men han udvidede efterhånden sit kunstneriske område mærkbart, ikke mindst ved sin komiske glanspræstation som admiralen i operetten Pinafore (1955) og sin gribende karakteristik af den debile Aston i Harold PintersGæsten (The Caretaker, 1962).

Side om side med Henning Moritzen blev Reenberg fra midten af 1960'erne sin generations store mandlige karakterfremstiller, i mange henseender Poul Reumerts åndsbeslægtede og arvtager. Det gjaldt hans roller i den holbergske komedie: Vielgeschrey i Den stundesløse (1967), Rosiflengius i Det lykkelige skibbrud (1974), Jeronimus i Maskarade (1985) og titelrollen i Don Ranudo (1997).

Annonce

Han skabte nogle af sine bedste skikkelser hos Shakespeare og Molière, fx Malvolio i Helligtrekongersaften (1980), titelrollen i Kong Lear (1986), Shylock i Købmanden i Venedig (1993), titelrollen i Tartuffe (1989, på Betty Nansen Teatret) og Argan i Den indbildt syge (1992).

Jørgen Reenberg har kunnet ses som den klassiske forvandlingsskuespiller i tråd med traditionen; hans fantasifulde Mefistofeles i Johann Wolfgang GoethesFaust (1984) er et af mange eksempler. Nogle af sine største sejre har han dog vundet hos den ny tids dramatikere, bl.a. som Lasca i Peter Barnes'Leonardos sidste nadver (1971) og Spooner i Harold Pinters Ingenmandsland (1988).

Ofte stærk og tydeliggørende i sine virkemidler har han været i stand til at lade sine sceniske figurer spille på et meget stort register, fra det groteske til det rørende. Det viste han måske især som H.C. Andersen i Per Olov EnquistsFra regnormenes liv (1981).

Jørgen Reenberg har desuden ofte optrådt i radio og tv samt på film, fx i Tine (1964), Hærværk (1977) og Europa (1991).

I 2012 blev Jørgen Reenberg portrætteret af teateranmelderen Me Lund i biografien ... men voksen blev jeg aldrig.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens Kistrup: Jørgen Reenberg i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. august 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=149399