Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Inge Hvid-Møller

Oprindelig forfatter JeKis Seneste forfatter Redaktionen

Inge Hvid-Møller, 1912-1970, dansk skuespiller og sceneinstruktør. Inge Hvid-Møller fik sit gennembrud i Riddersalen i gyseren Og derfor dræber jeg (1942).

Hendes passionerede talent kom især til udfoldelse i en række roller hos Jean Anouilh, frem for alle titelrollen i Antigone (1946) på Allé-Scenen.

Hun var den første Stella i Finn MethlingsRejsen til de grønne skygger (1952), og hendes rollefag rakte fra Tjekhov over Tennessee Williams til Bertolt Brecht, hvis Mutter Courage hun i 1961 spillede på Aalborg Teater.

Annonce

I 1950'erne var Inge Hvid-Møller desuden virksom som iscenesætter, bl.a. i Radioteatret og af Onkel Vanja (1953) på Allé-Scenen.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens Kistrup: Inge Hvid-Møller i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=94240