Faktaboks

Helle Hertz
Født
1943

Helle Hertz er en dansk skuespiller. Hun er søster til Lone Hertz. Helle Hertz debuterede i ABC-revyen 1960 og har siden medvirket i forestillinger både på teater og film samt i radio og tv.

Helle Hertz fik med sin mangeårige tilknytning til Det Kongelige Teater roller i det klassiske repertoire, men også socialrealistiske roller, ikke mindst som tidens fortravlede mor, fx i tv-serien Mor er major (1985).

Hun er et sjældent eksempel på en antistjerne, der udvælger sig roller uden ydre glamourhensyn. For sin titelrolle i Ernst Bruun Olsens Claire Lacombe og den store revolution (Gladsaxe Teater 1989) fik hun Henkelprisen.

På Det Kongelige Teater viste Helle Hertz sin sans for grotesken i Jess Ørnsbos Astma 5 (1999), og i Jean-Paul Sartres Urene hænder (2001) spillede hun med konsekvent intelligens.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig