Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Gunnar Lauring

Oprindelig forfatter JeKis Seneste forfatter Redaktionen

Gunnar Lauring, 1905-1968, dansk skuespiller; bror til Palle Lauring. Efter debut på Det Kongelige Teater 1925 og nogle år ved Odense Teater brød Gunnar Lauring i 1940'erne igennem som lystspilskuespiller af den maskuline, ironiske type dels i en række moderne og klassiske roller på Frederiksberg Teater (Aveny Teatret), dels på film i de såkaldte sagførerlystspil.

Lystspilkarrieren fortsatte på Det Ny Teater 1944-55, bl.a. i stykker af Bernard Shaw og Noel Coward, men Gunnar Lauring mestrede også det alvorlige karakterfag, fx i Kjeld AbellsSilkeborg (1946). 1955-57 og atter fra 1959 til sin død spillede han på Det Kongelige Teater. På tv optrådte han bl.a. som Gruesen i SoyasParasitterne (1958).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens Kistrup: Gunnar Lauring i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 9. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=115143