Faktaboks

Eyvind Johan-Svendsen
Født
1896
Død
1946

Eyvind Johan-Svendsen var en dansk skuespiller. Eyvind Johan-Svendsen, der var søn af komponisten Johan Svendsen, fik sit gennembrud som prins Eugen i Einar Christiansens Tronfølger (Dagmarteatret 1920), hvor han viste sit talent for at fremstille sammensatte og splittede karakterer.

Fra 1922 indledtes et samspil med Else Skouboe på Dagmarteatret og senere Det Kongelige Teater, fx i Louis Verneuils Hr. Lamberthier, hvor Johan-Svendsen spillede den jaloux Maurice (1932).

Eyvind Johan-Svendsen spillede på sin egen lidenskabelige personlighed, hvilket sled på kræfterne. 1939 forlod han Det Kongelige Teater og optrådte derefter mest i radioen og på film, fx i Otte Akkorder (1945).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig