Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Else-Marie

Oprindelig forfatter JeKis Seneste forfatter Redaktionen

Else-Marie Hansen med skuespilleren Buster Larsen i DRs øvelokaler i København. John Price stod for koreografi og instruktion af en tv-version af operetten HMS Pinafore, der blev udsendt 1970.

Else-Marie Hansen med skuespilleren Buster Larsen i DRs øvelokaler i København. John Price stod for koreografi og instruktion af en tv-version af operetten HMS Pinafore, der blev udsendt 1970.

Else-Marie, opr. Else-Marie Hansen, fra 1952 Else-Marie Juul Hansen, 19.10.1904-12.8.2003, dansk skuespiller og operettesanger; gift 1952-65 m. Holger Juul Hansen. Hun debuterede i 1927 i operetten No, No, NanetteFønix Teatret (Aveny Teatret). 1938-44 dannede hun par med Hans Kurt i en række operetter på bl.a. Nørrebro Teater.

Som borgerlig-poetisk operetteprimadonna sagde hun farvel i begyndelsen af 1950'erne, men fortsatte som skuespiller især på Allé Scenen (Betty Nansen Teatret); hun forlod først definitivt teatret omkring 1990. Else-Marie spillede den snobbede konsulinde Holm i Lise Nørgaards tv-serie Matador(1978-81).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens Kistrup: Else-Marie i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=88741