Faktaboks

Elith Foss
Født
1911
Død
1972

Elith Foss (i sidevognen) foretog og beskrev i 1930'erne adskillige rejser på motorcykel sammen med kollegaen Palle Huld (på Nimbusmotorcyklen). Her er de lige kommet hjem til København efter en tur til Den Persiske Golf i 1937. Billedet er taget ved Nimbusfabrikkerne, hvis direktør Fisker ses yderst th.; det blev bragt i Aftenbladet 30.7.1937.

.

Elith Foss var en dansk skuespiller; fra 1932 knyttet til Det Kongelige Teater. Som en lille snurrig komiker spillede han en række Holbergroller (bl.a. Arv) med Mascarade (1954) og Barselstuen (1959) som højdepunkterne.

I sine senere år fik Elith Foss flere opgaver på tv, bl.a. i Johan Ludvig Heibergs En sjæl efter døden (1963) og Sven Clausens Bureauslaven (1964). Sammen med Palle Huld ledede han Danmarks Friluftsteater 1945-50.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig