Ebbe Rode

Ebbe Rode var en dansk skuespiller; søn af Helge og Edith Rode. Ebbe Rode kom efter debut på Dagmarteatret 1931 til Det Kongelige Teater, som han var tilknyttet 1932-1956 og atter fra 1965, og hvor han hurtigt kom til at spille et stort, overvejende moderne repertoire, fx Du skønne Ungdom (1934) og Eva aftjener sin Barnepligt (1936).

Fra slutningen af 1930'erne spillede han ofte sammen med de lidt yngre jævnaldrende Bodil Kjer og Mogens Wieth, bl.a. i En Kvinde er overflødig (1942), Bunbury (1944) og Omstigning til paradis (1949). Både på teatret, fx Chas (1938), og på filmen, fx Afsporet (1942), var det som fremstilleren af den unge mand af i dag, han især gjorde sig gældende, nutidig, næsten antiteatralsk i spillestilen, ikke sjældent med et snart stilfærdigt, snart karikaturpræget lune, som han desuden udfoldede som fortolker af Storm P.

Denne vekslen mellem den neddæmpede, tragisk farvede naturalisme, finest som den ældre bror i Søskende (1952), og den stærkere optrukne komik opretholdt han gennem hele sin karriere, også i de roller, han borte fra Det Kongelige Teater 1956-65 spillede på bl.a. Allé-Scenen, Folketeatret og Det Ny Teater.

På sine ældre dage vendte han sig i højere grad end før mod den klassiske komedie, Molière og Ludvig Holberg: Arnolphe i Fruentimmerskolen (1970), Jeronimus i Mascarade (1969). Han genoptog flere gange samspillet med Bodil Kjer, fx i Kærestebreve (1989) på Betty Nansen Teatret. En af hans bedste filmroller var kammertjeneren i Harry og kammertjeneren (1961).

Ebbe Rode udgav adskillige erindringsbøger, bl.a. Troldguld (1958) og Lys badet i skygger (1984), og andre bøger af livsfilosofisk-anekdotisk karakter.