Faktaboks

Dorthe Hansen Carlsen
Født
1962

Dorthe Hansen Carlsen er en dansk skuespiller, ansat på Aarhus Teater siden 1989, hvor hun har spillet i et stort repertoire i meget varierede roller. Allerede fra de tidlige år viste talentets spændvidde sig i roller som Brita i August Strindbergs Kronbruden (1991) og Mariedl i Werner Schwabs Præsidentinderne (1994).

Senere er fulgt store roller i den kvindebesatte udgave af William Shakespeares Julius Cæsar og Rainer Werner Fassbinders Angst æder sjæle op (begge 2004), Astrid Saalbachs Verdens ende (2005) og Ludvig Holbergs Melampe (2006).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig