Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Charlotte Munck

Oprindelig forfatter HLyd Seneste forfatter Redaktionen

Charlotte Munck  (nr. tre fra venstre) spillede hovedrollen som Anna Pihl i tv-serien af samme navn om den unge mor, der flytter til hovedstaden for at begynde som politibetjent.

Charlotte Munck (nr. tre fra venstre) spillede hovedrollen som Anna Pihl i tv-serien af samme navn om den unge mor, der flytter til hovedstaden for at begynde som politibetjent.

Charlotte Munck, f. 1969, dansk skuespiller. Efter uddannelsen fra Odense Teater 1998 markerede Charlotte Munck sig hurtigt som en fascinerende skuespiller, der rummer både den sødmefulde blidhed og den kontante hårdhed, såvel på film som på teater, med roller som Caroline i Hella Joofs bøsse-trekantkomediefilm En kort, en lang (2001), Eliante i MolièresMisantropen (2003, Betty Nansen Teatret) og Sally Bowles i musicalen Cabaret (2003, Gladsaxe Teater).

Charlotte Munck har desuden spillet den jødiske skønhed Rebecca i Ivanhoe (2003) og dødsgudinden Hel i Thor (2003 og 2006, begge Det Kongelige Teaters friluftsforestillinger, Ulvedalene).

Sit folkelige gennembrud fik hun som titelfiguren i TV2s politiserie Anna Pihl (2005).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henrik Lyding: Charlotte Munck i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=128411