Birgitte Federspiel

Birgitte Federspiel var en dansk skuespiller, datter af Ejner Federspiel. Efter uddannelse på Frederiksberg Teaters Elevskole 1943-1945 og et par sæsoner ved Odense Teater kom Birgitte Federspiel til Folketeatret, hvis førende yngre kvindelige skuespiller hun var 1947-1962.

Birgitte Federspiel var et poetisk, lidt køligt talent, der op gennem 1950'erne fik større vingefang: Constance Leth i Egelykke (1951), Portia i Købmanden i Venedig (1955).

I den lange periode som freelance fra midten af 1960'erne til slutningen af 1970'erne gjorde hun sig stærkt gældende i det moderne tragiske rollefag, bl.a. som hustruen Laura i August Strindbergs Faderen på Det Danske Teater (1972), der gav hende Henkelprisen året efter.

I 1979 kom hun igen til Odense Teater, hvor hun frem til sin død med sin blanding af kølig verdensdameelegance og knitrende erotik spillede et alsidigt repertoire: fru Alving i Gengangere (1984), titelrollen i Den gale fra Chaillot (1996), den ældste kvinde i Werner Schwabs Præsidentinderne (2001) og ikke mindst Karen Blixen i monologen Lucifers barn (1992).

Birgitte Federspiel har også haft talrige filmroller, bl.a. som Inger i Carl Th. Dreyers Ordet (1955) og kvinden i En fremmed banker på (1959).