Faktaboks

Berrit Kvorning

Sidse Berrit Kvorning

Født
14. september 1949
Død
11. juli 2019

Berrit Kvorning var en dansk skuespiller, uddannet på Statens Teaterskole 1974. Samme år fik hun debut på Aalborg Teater i Goldonis Pigerne fra Chiozza og i 1975 på TV i Leif Panduros Bertram og Lisa.

Berrit Kvorning medvirkede i revy og kabaret og markerede sig desuden i diverse genrer med stærkt nærvær i såvel store som i mindre roller. Hun fik sit gennembrud som Abigail i HeksejagtGladsaxe Teater (1977). Derefter arbejdede hun freelance i København, bl.a. i Noréns Autumn and WinterCaféTeatret (1989) og i titelrollerne i Mishimas Marquise de Sade Aveny Teatret (1989) og i Staffan Valdemar Holms moderne version af Strindbergs Frøken Julie på hans Nyt Skandinavisk Forsøgsteater (1992).

Berrit Kvorning viste sit talent for komedien som musen Polyhymnia i musicalen Mød mig på Cassiopeia (Scala 1979) og for farcen i Michael Frayns Koks i kulissen (Nørrebro Teater 2000). Hun fandt ind i det mere modne rollefag som Grevinde Rosina i Mogens Pedersens åbningsforestilling Figaros bryllup på Aalborg Teater (1985). I 1999 spillede hun titelrollen i Jens Arentzens ForstanderindenTeater Grob og endnu en dyster eksistens på Husets Teater (2000) i Erling Jepsens Kuren.

Det Kongelige Teater spillede hun i 2002 i Yasmina Rezas Liv x 3 og i 2003 i Staffan Valdemar Holms opsætning af Schillers 'Kabale og kærlighed'. I 1991 skabte hun i samarbejde med Piv Bernth og Britt Bendixen (1942-2023) sang- og danseforestillingen Kys og KaosBådteatret, og i 1997 stod hun sammen med Tove Hyldgaard og Henrik Krogsgaard til søs på Cafe Liva i Jacob Morilds mini-musical Skønne Skår.

På TV optrådte hun desuden i 3 søstre, Ludvigsbakke, After Magritte - og i populære serier fra Huset på Christianhavn til Rejseholdet, ligesom hun i DR P1's storhedstid medvirkede i radioteater og lyrik, både som skuespiller og som producent af egne udsendelser – herunder 4 omgange Kvart i ni.

Berrit Kvorning rådgav derudover firmaer, institutioner og enkeltpersoner i formidling, kommunikation og gennemslagskraft ud fra sine egne teatererfaringer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig