Faktaboks

Anders Hove
Født
1954

Anders Hove er en dansk skuespiller. Anders Hove besidder et særligt talent for skurkeroller, psykopater og voldsmænd, der bl.a. har ført til medvirken i en række gyserfilm og tv-serier i USA 1990-1994.

I Danmark har Hove bl.a. spillet den iskolde fader i Lars von Triers Idioterne fra 1998, og på teatret har han markeret sig med roller i flere Lars Norén-stykker, bl.a. som forkrampet psykolog i Så enkel er kærligheden (Rialto Teatret 2000), samt som berøringsangst hypokonder i Mammutteatrets trilogi Fobiskolen 2008.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig